Når legetøjet skal passe til indretningen

Bor du småt eller bor du i to etager og har du derfor legetøj i din stue og i dine opholdsrum? Så kan det hurtigt blive meget rodet fordi, legetøj ofte fylder meget og er lavet i alverdens farver.

Hvis ikke man sørger for at have et sted at gemme alt legetøjet væk, så vil det fylde meget for øjet selvom det er ”ryddet op”. Alligevel er det ofte sådan at når ungerne leger med legetøjet så ligger det over det hele og det er kun når det er ryddet væk at man ikke ser det.

Hvad kan du gøre for at undgå at der ser rodet ud

Hvis du bor småt eller af andre grunde har legetøjet fast i stuen, så kan du vælge at købe legetøj der passer til din indretning.

I stedet for at købe det mest farvestrålende plastik legekøkken, så kan du vælge at købe et legekøkken i dæmpede farver som passer ind i din stil. Der findes masser af smukke og fine alternative til det meget prangende legetøj.

Christina fra Olisan har specialiseret sig i at finde legetøj der passer ind til enhver indretning. Uanset om legetøjet skal være i stuen, køkkenet eller på legeværelset så er det dejligt at det passer sammen og skaber en god harmonisk indretning. Det inspirerer langt mere til kreativ udfoldelse og leg når der ikke er for meget rod. Rod virker nemlig hurtigt uoverskueligt for både dig og dit barn.

Vælg kvalitetslegetøj

Udover at finde legetøj der passer til indretningen, så har Christina også specialiseret sig i kvalitetslegetøj. For selvom du vælger dyrt legetøj er det ikke altid sikkert, at det er særlig holdbart og legetøj der skal holde til børneleg, skal bare være holdbart.

Blandt andet er trælegetøj virkelig holdbart og ofte lavet i en lækker kvalitet. I dag behøver trælegetøj bestemt ikke være kedeligt eller uden farver. Du kan sagtens finde meget fint legetøj i de fineste farver. Ofte er trælegetøj også godt til mere åben leg og behøver ikke kun fungere til en enkelt leg ligesom action figurer for eksempel gør.

Det kan også gøre at du faktisk ikke behøver at have så meget forskelligt legetøj til dit barn, hvis legetøjet kan bruges til forskellige lege. Derfor er det en god ide både at købe kvalitetslegetøj og legetøj der passer til indretningen.