De fleste kender situationen, hvor der enten skal købes en barselsgave, det første sæt tøj til en lille ny eller blot sæsonens jakke eller sko. Men hvilken størrelse bruger mit barn nu? og hvad skal sådan en lille størrelse bruge? Det kan være lidt af en jungle, at skulle navigere rundt i! Vi vil derfor præsentere en størrelses- og forståelsesguide, som vi håber kan dig give svar på de spørgsmål du måtte stå med, når den rigtige størrelse eller model skal vælges når du handler på littlerecycle.dk.
Tøj
Et musthave i enhver babygarderobe er bodystockings. De små bruger dem hver dag, flere gange om dagen – og vi tør næsten godt sige, at det er én af de vigtigste stykker beklædning i babygaderoben. Men hvilken størrelse skal du vælge? Vi vil her give vores bud på, hvordan du vælger den rette størrelse. Således du ikke ender med at stå med en body der er alt for stor, eller en hvor du slet ikke kan knappe den, fordi den er for lille.
Sko
Vi ved udmærket, hvor vanskeligt det kan være, at finde den rette skostørrelse. Den ene dag kan barnet bruge den ene størrelse og den anden dag kan foden have taget et ryk – og så er det pludselig en anden størrelse barnet skal op i. Der kan også være stor forskel på fodmålene hos de forskellige mærker, hvorfor det indvendige centimetermål kan variere i de forskellige størrelser. Vi anbefaler derfor, at du måler dit barns fod, hver gang du skal købe et par nye sko.
Se vores store udvalg af sko her.
Strømper/strømpebukser
Det kan være svært at gennemskue de forskellige strømpe- og strømpebukse størrelser og hvilken du skal vælge til dit barn. De lækre MP Danmark strømper, gør brug af størrelser hvor en strømpe spænder over flere størrelser. Derudover angiver de størrelserne på deres strømpebukser i hele centimeter. Vi har forsøgt at give dig et detaljeret overblik over, hvad deres størrelser helt præcist betyder, så det forhåbentlig kan hjælpe dig til at vælge den helt rigtige størrelse. En tommelfingerregel er ofte, at du skal vælge den samme størrelse som barnets fodtøj.
Barselsgave – hvad størrelse skal jeg vælge?
Hvis det er en gave til en nyfødt, anbefaler vi, at du vælger enten størrelse 62 cm eller 68 cm. Der er ret stor sandsynlighed for, at de nybagte forældre, selv har købt rigeligt i de helt små størrelser, som 50 cm og 56 cm. Det vil derfor være helt ideelt, at komme med en størrelse, som forældrene nok ikke har købt særlig meget af. Så forsvinder det ikke i mængden og forældrene kan få meget mere glæde af det!
Får du den lille nyfødte at se meget hurtigt efter fødsel, og er barnet meget lille, kan det modsat være en fordel at købe tøj i de helt små størrelser som 44 cm og 50 cm. De færreste forældre har tøj i disse helt små størrelser. Det de i forvejen har er alt for stort, fordi barnet er så lille. Her vil en lækker heldragt eller body i de helt små størrelser være perfekt gaveidé.